Klaver og sang (Ørestad Syd): Gerd Svenningsen er Cand.mag. i Musikvidenskab med særligt fokus på rytmisk musik samt sidefag i Film- & Medievidenskab. Desuden et semester på University of Montana’s Music Department samt Front Sessions 1-årige jazzlinje i Århus – begge steder med saxofon som hovedinstrument. Gerd har gennem de sidste 25 år undervist i både klaver, saxofon, sammenspil og rytmik & bevægelse i aldersgruppen 2-14 år. “Hendes undervisning møder altid børnene i deres øjenhøjde, og hun lægger stor vægt på at skabe nogle gode og trygge rammer der indbyder til, at børnene både får udforsket deres musikalitet og nysgerrighed. Udgangspunktet er altid en lystbetonet tilgang til musikken, og undervisningen foregår på en rar, varieret og legende måde

    •  Børnekor, sang og musikalsk grundskole: At synge er det bedste, jeg ved, siger Jane Funch Kofoed Musik, sang og teater beriger mit liv og gør mig til et udadvendt, engageret og kreativt menneske. Siden jeg var helt lille har jeg spillet og sunget med i bands og musicals både som solist og som en del af et større kor eller ensemble. Jeg ved, at der i arbejdet med sang og musik udvikles et hav af kompetencer heriblandt lysten til at eksperimentere, udtrykke, forandre og fortolke. Vigtige egenskaber som jeg nyder at give videre i mit arbejde. De sidste 8 år har jeg arbejdet på Musik- og Teaterlinjen på 10. klasseskolen på Uddannelsescentret Nygård. Her har jeg undervist i sangteknik, solosang, flerstemmigt kor og sammenspil. Selv er jeg sanger og spiller og akkompagnerer på klaver eller guitar. Jane er uddannet musiklærer. 18 års erfaring. Bor i Vanløse.                                                              
    • Klaver: Sofus Preisel er uddannet klassisk pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har mange års undervisningserfaring. Det vigtigste for mig er at min undervisning altid opleves som trykt og sjovt. At undervisningen bliver en god og inspirerende oplevelse, er et must, uanset hvor oplagte mine elever er, eller hvor meget de har nået at øve sig. I min undervisning vægter jeg højt at mine elever oplever en glæde og indlevelse ved at spille helt fra starten af. Det vil sige at snakke om eksempelvis hvilke historier og stemninger der er i musikken og ikke er noget der ”sættes på” senere, når man har styr på teknikken. Det sagt, indeholder min undervisning også klaverteknik, nodelæsning, becifringsspil, musikhistorie og -teori, genrebevidsthed, analyse, øveteknikker og improvisation. Kort sagt ønsker jeg at mine elever får et trygt og sjovt forhold til musik med et robust fagligt fundament.”
    • Musikproduktion og sangskrivning : Thor Winther går på MGK. MGK står for Musikalsk grundkursus. På MGK har jeg lydproduktion som mit hovedfag. Jeg har skrevet og produceret musik i ca. 6 år, udover det har jeg spillet trompet i 10-11 år og klaver i 6 år. Jeg kan rigtig godt lide det sociale i musikken, at spille sammen med andre, lave musik med andre og lære fra hinanden. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at undervise på dette hold, hvor vi kan hygge med musikken som en fælles ting og lære en masse om sangskrivning og musikproduktion. Kom og skab din egen musik…..Alle elever skal have deres egen computer med, med plads til ableton live lite Vi snakker hvad lydproduktion er. Vi lytter til musik vi godt kan lide. I starten arrangerer vi  sange med de spor Thor har lavet til dem. Vi starter alle lektioner ud med at lytte til numre man kan lide og efter nogle gange numre man har lavet.

    • Trommer, sammenspil og guitar: Mette Soele Zachau Mathiesen. Jeg er uddannet musiklærer og har undervist børn og unge i sammenspil, trommer, guitar og sangskrivning gennem de sidste 15 år.               Derudover er jeg professionel musiker og sangskriver.                                       Mit hovedinstrument er trommer og jeg har bl.a spillet i Miss B. Haven og skrevet sange til Det Danske Melodi Grand Prix, bl.a Fra Mols til Skagen.       Jeg lægger vægt på at det er lysten som frembringer musikken, og mit motto er at “musik skal være sjovt, men det er ikke for sjov.”

    • Violin: Tine Frederiksen er uddannet klassisk violinist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har ca. 30 års undervisningserfaring. I min undervisning lægger jeg vægt på, at det først og fremmest skal være sjovt at lære at spille. Violinens håndværk introducerer jeg med udgangspunkt i elevens stærkeste side, for at opnå den bedste klangdannelse, og dertil kommer selvfølgelig musikkens grundlæggende byggesten som puls, rytme, nodelæsning, at lytte sig frem og spille udenad. Til de yngste bruger jeg sang og tekst som huskeværktøj, og introducerer noderne hen ad vejen når det kommer naturligt. Hos mig handler det ikke om at blive verdensmester, men først og fremmest om at få en god oplevelse med at spille, både alene og sammen med andre.
      Genremæssigt bevæger jeg mig mest inden for klassisk, men jeg tror på, at klassisk musik sagtens kan gå hånd i hånd med hvad end man ellers lytter til, om det er filmmusik, pop, rock eller folkemusik.

    •  Voksenkor, klaver og sang: Anja Elisabeth Sand, Musikpædagog og Logopæd, 25 års undervisningserfaring , udvikler af https://anjasmusikskole.dk/ og Formand for og stifter af Musik i Folkeskolen Tlf 26956212